hallo hallo

Renate Fritsch

Renate Fritsch

Renate Fritsch
+45 2323 4718

Book Renate

Jeg er en erfaren og engageret guide, der gerne deler min interesse for historien og min viden om Odense og Fyn med jer. Mine fortællinger er krydret med små, humoristiske anekdoter om byens steder og personer.

Min baggrund som lærer og mit arbejde som rejseleder har givet mig mange gode erfaringer, blandt andet at fortælle levende og organisere en god rundvisning. Jeg vil også gerne vise Fyn på en rundtur i bus.

Desuden har jeg mangeårig erfaring i rundvisninger på Egeskov.

Det vil glæde mig at tage jer med på en spændende og uforglemmelig tur rundt i både det gamle og nye Odense eller hvorfor ikke til det romantisk smukke slot Egeskov med sin fantastiske og højt præmierede have?

Har I specielle ønsker til en frisk rundvisning efter jeres egne ønsker, vil jeg med glæde tilrettelægge den!

  • Autoriseret og eksamineret guide i Odense og på Egeskov siden 2004.
  • Rejseleder for Gislev rejser med erfaring fra både busture og cykelture i Tyskland og krydstogter på Donau.

Turforslag:

  • I H.C. Andersens fodspor
  • Byvandring Odense
  • Odense domkirke
  • Den Fynske Landsby (entré)
  • Brandts klædefabrik – fra klædefabrik til kulturmekka
  • Rundtur i Odense Zoo (entré)
  • Odense under forvandling – det nye Odense
  • Rundtur i H.C. Andersens hus (entré)
  • Egeskov slot og park

H.C.ANDERSENS ODENSE

  • Rundvisning i H.C. Andersens fodspor.
    Vi følger med i den store digters barndom og liv og oplever de steder i byen, der har haft betydning for hans liv. (1-2 timer)
  • Byvandring i børnehøjde med fokus på Hans Christian Andersens eventyr og de flotte eventyrskulpturer, der findes rundt om i Odense. (1,5 time)

BYVANDRING I ODENSE

  • På denne hyggetur gennem Odense spadserer vi rundt til byens historiske steder og I hører om byens historie og forvandling til ”det nye Odense” gennem de sidste år. (2 timer)
  • Gåtur langs Odense Å evt. kombineret med en sejltur på åen gennem skoven til Fruens Bøge og Den Fynske Landsby. Vi spadserer langs med Odense Å – turen vil være krydret med fortællinger om Odense og Åen før og nu. Derefter sejler vi tilbage med Åfarten til Munke Mose i centrum af byen. Turen kan også ”vendes om”. (2-2,5 timer + udgift til Åfarten)

SKT.KNUDS KIRKE – ODENSE DOMKIRKE

  • Vi besøger Odenses pragtfulde Domkirke bygget efter kongemordet på Den Hellige Knud. I krypten ser vi knoglerne af Den Hellige Knud og hans bror Benedikt og kan beundre den berømte og strålende altertavle fra Claus Berg. Vi hører også om dronning Christine og altertavlens vej til domkirken. (1 time)

FRA KLÆDEFABRIK TIL KULTURMEKKA

  • Der var engang et lille farveri der udviklede sig til byens største arbejdsplads og endte som stort kulturmekka. Under vores spadseretur i området fortæller jeg om historiens vingesus omkring Brandts og Brandtfamiliens historie til nu dagens spændende område spækket med kultur og sjove butikker og cafeer. (1 time)

DEN FYNSKE LANDSBY

  • Med en spadseretur gennem Den Fynske landsby har vi chancen for at fordybe os i 1800- tallets bondesamfund og de livsbetingelser, både de velstillede og fattige levede under. Desuden kan vi se de gamle husdyrracer, beundre vind- og vandmøllen og opleve atmosfæren i de gamle huse og de tilhørende haver og marker. 2 timer. (entré)

RUNDGANG I ODENSE ZOO

  • Vi går en tur i vores fantastiske zoologiske have, ser dyrene, går højt oppe i Bøgetoppen og hører små anekdoter om dyrene og udviklingen i Odense Zoo. (1-2 timer)

VANDRE-OG CYKELTURE I ODENSE OG OMEGN

  • Gennem mine egne vandre- og cykelture har jeg suset mange steder rundt i Odense på cykel og travet glædeligt rundt i naturen. Derfor vil jeg gerne tilbyde en tur med mig i det grønne. Både gennem byen og i yderområderne. Det eneste, vi har brug for, er gode sko eller en cykel!

EGESKOV SLOT OG PARK

  • Egeskov Slot er en af Danmarks smukkeste og bedst bevarede vandborge og det ligger i den prisbelønnede og smukke park, der flere gange har trukket priser hjem for sit smukke haveanlæg.
    Jeg har haft min gang på Egeskov, både på slottet og i parken, gennem mange år og glæder mig til at fortælle om dette smukke sted. Slot 1 time – slot og park 2 timer. (Entré)

Hvis du selv har forslag eller ideer, specifikt til din gruppe, så kontakt mig endelig.